Bøger / faglitteratur til børn

Kroppen


Beskrivelse


Kroppens forskellige dele, disses funktioner og behov.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2003

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 3. sep. 2003

Der er efterhånden udkommet mange bøger om kroppen, og her foreligger endnu en i et leksivisuelt tilsnit i den ny serie Vores fantastiske verden. Efter en kort introduktion om hvor forskellige vi mennesker er, følger 20 opslag, der bl.a. fortæller om fosteret, huden, knoglerne, musklerne, blodet, kredsløbet, lungerne, hjernen, sanserne og fordøjelsen. Hvert opslag indeholder en kort brødtekst samt en række kortere billedtekster. Desuden findes forskellige typer faktabokse. Bagest i bogen er der ordforklaring og stikordsregister. Det er en informativ og saglig bog, der kan være appetitvækker til videre fordybelse i de respektive emner. Teksten, der er sat på forskelligfarvet baggrund, og som kan selvlæses fra 3.-4. kl. (9-10 år), understøttes af et omfattende billedmateriale. Det består af skarpe farvefotos, tegninger og modeller i en opsætning, der af og til virker en anelse uoverskuelig. Bibliotekerne har en række titler om emnet, bl.a. Alice Charbin, Kroppen, 2003, hvor målgruppen er lidt yngre, men den foreliggende kan udmærket supplere de allerede eksisterende. Bogen henvender sig primært til de 7-9-årige, der kan anvende den som bladre- og forundringsbog.