Kunstteori om tableau som begreb i oplysningstiden. Dvs. fastfrysning af et afgørende tidspunkt i et "rigtigt" billede eller billedligt i fx tekst og skuespil. Bogen beskæftiger sig med filosoffen og forfatteren Diderot (1713-84) og kunstteoretikeren og forfatteren Lessing (1729-81). Snesevis af især tyske og franske samtidige inddrages. Skuespilforfatteren Jakob Lenz (1751-92) er et eksempel på videreførelsen af deres ideer. Bogen afdækker elementer af modernisme og ser ikke kun oplysningstidens kunst og litteratur som talerør for fornuftsideologi. Den velkendte statue Laokoon-gruppen er gennemgående som inspirator for teori og praksis. Universelle (filosofiske) spørgsmål er med: hvad er liv, forholdet mellem krop, ånd og sjæl, kropsdyrkelse og -interesse, sprogets rolle, forholdet mellem det sublime og det skønne. Hovedparten af bogen beskriver og analyserer kunstværker, skuespil, malerier og teoretiske værker. Bogen er rig på detaljer, dybtgående analyser og sanselige fortolkninger. Den henvender sig til læsere med interesse for (æstetisk) kunstteori (især teater) og med et godt forhåndskendskab. Forfatteren er universitetslektor. Hun har før skrevet Den bristede uskyld (1986) og medvirket på Dansk teaterhistorie (1992-93).