Bogen har en meget smal målgruppe. For forskere indenfor filosofi, idéhistorie og litteraturvidenskab.
Forfatteren, der er professor i litteraturvidenskab ved SDU, behandler 3 forfatterskaber ud fra en filosofisk vinkel. Det er to skønlitterære forfattere, Proust og Pamuk og dernæst filosoffen Adorno. Han behandler deres litterære produktion og tænkning ud fra deres forsøg på at give det tabte mening i fremtiden. Det bliver forholdet mellem uskylden, eksemplificeret i deres forhold til det sted, de er vokset op, og det moderne. Sproget er meget tungt, og det kræver et ekstremt højt abstraktionsniveau og stor baggrundsviden om forfatterskaberne, filosofiske strømninger og tænkere, at forstå linjen og forfatterens pointer. Den vil fortrinsvis blive efterspurgt af folk, der beskæftiger sig med filosofi og idéhistorie på et meget højt videnskabeligt niveau.
Der findes litteratur om hver af de tre forfattere. Bl.a. har Henning Goldbæk selv tidligere skrevet om Proust i Marcel Prost og barokkens genkomst, 2002.
En analyse af Proust, Pamuk og Adornos forfatterskaber og tænkning på et meget højt videnskabeligt niveau.