Det er en bog om først og fremmest militærnægtningens historie. Tanken om at man kunne nægte at bære våben var allerede tilstede hos de første kristne for 2000 år siden, selvom piben fik en anden lyd, da kristendommen blev statsreligion. Retten til at man kunne blive militærnægter kom dog først under 1. verdenskrig i bl.a. England og Danmark. Dette historiske forløb fortælles kort i bogen, men vægten er lagt på Danmarks nægterhistorie fra 1. verdenskrig til i dag. Det var dengang, det krævede mod at sige nej til at udøve vold under nogen form og protestere mod fx. dødsstraffens genindførelse i Danmark efter 2. verdenskrig. Også efterkrigstiden med de politiske nægtere og fredsbevægelsen er taget med, helt op til nutiden. Bogen er skrevet med baggrund i forfatterens personlige erfaringer i en lun tone, så den kan også læses som en biografi. Forfatteren udfylder en niche i historieskrivningen med bogen her og fremkommer med tankevækkende, kontroversielle synspunkter om bl.a. nationalkoryfæet Kaj Munk. Har tidligere skrevet en biografi om den store afholdsmand Larsen Ledet (1998), som også var militærmodstander. Efterord.