Bøger / faglitteratur

Kulturernes kaos - debatten om islam og integration : udvalgte taler og skrifter 2005-2011


Beskrivelse


Necla Kelek (f. 1957) i Istanbul, kom som 10-årig til Tysland. Hun har siden 2005 skrevet om islams kultur og Tyrkiet. En af hendes pointer er at i islam kan tro og politik ikke adskilles.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2016

af

af

Camilla Sejerøe

d. 11. nov. 2016

Her præsenteres en række essays om islam som kultur og religion, især i sammenhæng med vestlige samfund. Dem, der interesserer sig for området på den ene eller den anden måde, vil have gavn af bogen.

Necla Kelek er født i Tyrkiet, men er vokset op i Tyskland. Hun har oplevet integration og opgøret med islam på sin egen krop. I dag er hun uddannet sociolog og lever af at være forfatter og skrive om disse emner. I denne debat-bog er en del af hendes taler og øvrige indlæg i debatten optrykt, og det er første gang vi har noget fra hendes hånd på dansk. Bogen er delt op i emner, der hver især behandler islam i den vestlige verden. Hvert emne rummer adskillige taler og skrifter.

Denne bog går en vanskelig balancegang, men umiddelbart lykkes den med det. Necla Kelek er selv muslim og lever i vesten, og hun påpeger gerne de problemer, der opstår, når meget forskellige kulturer mødes.

I 2012 udkom Islamisk filosofi der dækker nogle af de samme emner, dog er den noget mere teoretisk.



Informationer og udgaver