JCJ har tidligere udgivet samlinger som denne, nemlig Litteraturkritik & kulturpolitik, 1976, og »Venstrefløjen er humanismens rette arvtager«, 1977, hvor han samler væsentlige bidrag fra sinjournalistiske virksomhed under en tematisk paraply. Kulturopbruddets år behandler, som titlen peger på, den kulturudvikling som blev sat i gang i tresserne under højkonjunkturen og som frem til nuhar bragt mange ting i skred: den nye arbejderlitteratur, opgøret med den traditionelle forfatterrolle o.s.v. Men JCJ er jo også underviser og meget engageret i hvordan litteraturen brugespædagogisk, så også dette område behandles - i høj grad med udgangspunkt i Hauberg Mortensens mastodont Danskfagets didaktik, 1979. Også selve kulturpolitikken behandles - og alt søges set i etnordisk perspektiv; stoffet er grupperet under overskrifterne: »Arbejderforfattere«, »Forfatterrollen i Norden«, »Litteraturen som opdragelsesmiddel«, »Fem års kulturpolitik«. Specielt i det sidsteafsnit svinger JCJveloplagt sin satiriske svøbe over politikernes forvirrede hoveder, men samlingen lever i det væsentlige op til de tidligere med sin læselige og læseværdige behandling afcentrale temaer i kulturlivet, og den kan og bør anskaffes i samme omfang som disse o.lign.