Kun for at blive fundet igen

Selvbiografiske digte om en mand med en hård barndom, som hylder kærligheden til kvinden, der reddede ham. Til læsere af litteratur om hårde skæbner, der klarer sig på trods.

Jimmy Gørtz har haft en hård barndom med vold og misrøgt, hvilket han bl.a. har skrevet om i Nogen gange så gemmer jeg mig I disse rimdigte handler det om kvinden, han forelskede sig i som 20-årig. De blev lykkeligt gift og fik et barn, og her hylder JG kærligheden til sin kone, som han mener, reddede ham fra fortidens dystre minder: "At elske en kvinde / så nydelig og fin / er slet ikke svært, / når kvinden er min", som det hedder et sted. Det er dog ikke kun lyse kærlighedsdigte, der fylder siderne. Angsten er en tro følgesvend, og barndommens minder kan dukke op ud af det blå: "Uden varsel / står smerten fra fortiden / uventet og banker på. (..) I en flugt fra angsten bankes hovedet ind i væggen - / i håbet om en befriende flugt (...) Forskrækket kigger du på - / uden mulighed for / at give trøst og støtte". Andre digte genbesøger barndommens traumer, men det er lyset og kærligheden, der fylder.

Som i Nogen gange så gemmer jeg mig er det ikke de finlitterære greb, der driver læsningen fremad; det er derimod den hårde og dog livsbekræftende beretning om at klare sig på trods og møde kærligheden.

Søger man flere digte om at klare sig på trods af en hård barndom, er der fx Pegasus af Anette Rana Pedersen.

Læs hele vurderingen