Film / fiktion til børn / animationsfilm

Kung fu panda legends of awesomeness - good croc, bad croc


Beskrivelse


Pandaen Po bliver ofte viklet ind i diverse problemer. I disse afsnit bliver han manipuleret af den onde krokodille-bandit, og han kommer til at skulle kæmpe mod en ond udgave af sig selv. Heldigvis får han hjælp af sine gode venner De fantastiske fem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2014

af

af

Henriette Olesen

d. 10. apr. 2014

Fans af den dovne men elskelige panda Po vil elske denne udgivelse med 7 afsnit fra tv-serien. Her er mere end 2 timers gedigen underholdning. Filmen henvender sig især til lidt større børn, der elsker fart, kung fu og humor, og især drengene elsker filmene Kung fu panda.

Endnu engang bliver pandaen Po rodet ind i diverse forviklinger. Han bliver manipuleret af krokodille-banditter og må også kæmpe mod en ond udgave af sig selv. I hvert afsnit bliver Po nødt til at løse problemer, nogle af dem har han selv skabt. Til at hjælpe sig har han "De fantastiske fem": Tiger, Abe, Knæler, Trane og Hugorm. De bruger alle fantastiske kampteknikker og kung fu-moves. Karaktererne i tv-serien har samme humor og pondus som i filmen, og fortællemæssigt fungerer de små afsnit fint.

Filmen minder meget i stil og humor om Madagascar, der også senere udkom som tv-serie med pingvinerne som hoverpersoner. Det er DreamWorks, der står bag, og det kan ses med den gennemførte karakterskildring og gakkede humor.

Denne udgivelse vil glæde alle fans af pandaen Po. Det er god underholdning, og filmen vil helt sikkert låne godt ud.



Informationer og udgaver