Bøger / faglitteratur

Kunsten at blive ældre i ro og mag : livskunst til her & nu


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2012

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 24. sep. 2012

Henvender sig til alle som gør sig refleksioner om livet og det at blive gammel i en moderne fortravlet verden.

Forfatteren er dr.theol. og leder et kloster i Tyskland. Han har tidligere udgivet bøger med livskloge råd til det moderne menneske f.eks. Ren lykke: råd fra hjertet, 2008 og Eksistentielle spørgsmål og svar, 2008. I 8 kapitler retter han på en kristens grundlag fokus mod det at blive ældre med værdigheden i behold. Han gør op med nutidens ungdomshysteri og giver en række anvisninger på, hvordan man kan leve i pagt med sig selv og omverdenen og finde frem til en indre harmoni i den aldringsproces, alle skal igennem. Der er tale om forskellige psykologiske og spirituelle processer, som er afgørende for ens lykkeoplevelse. Med et jævnt og lettilgængeligt sprog og en god portion livsvisdom udgør bogen en god hjælp i den modnings- og udviklingsproces.

Der findes mange bøger med et lignende indhold om selvudvikling, at nå den sande lykke m.v. Nævnes kan Benny Alex: Gaven : om at blive dig selv, 2012 og Deepak Chopra: Lykke kan læres, 2012. Nærværende adskiller sig ved at være specifikt rettet mod ældre.

En lille livsklog bog om det at blive ældre og finde en indre harmoni i et moderne fortravlet samfund, hvor mange lever den første halvdel af deres liv på en måde, som vanskeliggør den anden halvdel.


Kristeligt dagblad

d. 15. nov. 2012

af

af

Doris Ottesen

d. 15. nov. 2012