Film / nonfiktion

Kurs mod fjerne kyster (Sæson 2)


Beskrivelse


I 8 afsnit følger vi Mikkel Beha Erichsen og hans familie på togt med sejlbåden Havanna. Der sættes kurs mod bl.a. Galapagos-øerne, Tahiti og atollerne Fakarava og Rangiroa, kultur og natur opleves på nærmeste hold.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2015

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 16. juni 2015

I sæson 2 af TV2-serien Kurs mod fjerne kyster er skibet Havanna med Mikkel Beha Erichsen og hans familie nået ud i Stillehavet. Alle eventyrlystne kan følge med fra Galapagos til Tahiti.

Første stop på rejsen er Galapagos-øerne med det fantastiske dyreliv, og så går turen ellers til Tahiti og senere atollerne Fakarava og Rangiroa, og tilbage til Tahiti. Man hører om stedernes historie, natur, klima og kultur, og er med på dykning blandt hajer og delfiner og med på perlefiskeri. Turens dramatiske højdepunkter indtræffer da sejlet revner i en storm, og da skibet løber tør for diesel midt ude på et vindstille Stillehav.

Som i sæson 1 fornægter Mikkel Beha Erichsens slægtsskab med Troels Kløvedal sig ikke. Et udsagn som "Man skal have sjælen med" kunne ligeså godt være kommet fra Kløvedal. Der er stadig tale om gode film om sejllads fortalt af en dygtig formidler, men jeg synes ikke, at sæson 2 er helt så god som sæson 1. 2'eren har for mange gentagelser om fornøjelsen ved at dykke og surfe, og de paradisiske Stillehavsøer får et lidt ens præg.

Kløvedal i IndonesienKurs mod fjerne kyster (Sæson 1) og Kurs mod fjerne kyster er to andre dvd'er med emneord "rejsebeskrivelser" og "sørejser"Kløvedal i Indonesien og Kurs mod fjerne kyster er to andre dvd'er med emneord "rejsebeskrivelser" og "sørejser".