Filmen Kvartetten, 2012 handler om skæbner på et alderdomshjem for operasangere og klassiske musikere og har direkte appel til musikelskere i alle størrelser. Og kan formidles til disse sammen med operaen Rigoletto, 1851, som er filmens musikalske omdrejningspunkt. Men den lette og charmerende handling udvider målgruppen til alle elskere af gedigne feel good movies.
Der er hektisk aktivitet i et kunstneralderdomshjem, hvor pensionerede sangere og musikere skal fejre komponisten Verdis fødselsdag med en koncert. Derfor er det et scoop, da divaen Jean Horton bliver ny beboer. En af hendes glansroller er Gilda i Rigoletto, og da tre af hendes medsangere også bor på hjemmet, ligger kvartetten fra operaen lige for. Men den ene er Jeans svigtede, tidligere ægtemand! Kvartetten bygger på et skuespil af Ronald Harwood og er skuespilleren Dustin Hoffmans instruktørdebut. Han formår at få ensemblet til at fungere veloplagt, og de mange biroller er besat med kendte, nu ældede musikere.
Bøvl med opsætning af en operaforestilling findes også i István Szabós Mødet med Venus, 1991 og temaet med en aldrende musikers svanesang i Bille Augusts alvorlige En sang for Martin, 2001. Men mest af alt er Kvartetten sammenlignelig med to film om alderdomshjem for skuespillere: Julien Duviviers klassiker Aftenrøde, 1939 og Edward Flemings Noël Coward-adaption Sidste akt, 1987.
En ønskekoncert så sødmefuld, at det føles som at få nougatchokolade sprøjtet i hovedpulsåren.