Bøger / faglitteratur / billedværker

Kvinde kend din pik : en håndbog


Beskrivelse


Fotografier af bl.a. skilte, plakater og reklamer, som har fået påsat klistermærke med ordet pik og derved fået et andet budskab end det oprindeligt var tanken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 21. dec. 2011

Målgruppen er dem, som interesserer sig for anderledes og udfordrende kunstformidling, og alle med (plat)-humoristisk sans.

"Thi dette værk er en sjælden birkebusk i et ellers goldt landskab. Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl." Sådan lover Anders Lund Madsen i en bog af kunstnergruppen PIKASSO, hvor ALM i øvrigt understreger anonymiteten. En bog som han fx karakteriserer som "et vitsreservat". Er det nu sjovt at strege et ord i en given tekst, og erstatte med "PIK"? Ja det er det! Jeg indrømmer gerne forløsende fnis og skraldgrin. For der er PIK her og PIK der alle vegne som PIKASSO nu lyster. På skilte, plakater og postkasser er det meningsgivende ord erstattet af ordet PIK. Som jeg forstår det har de med PIK forandrede tekster været at læse rundt omkring i København. Her fx et opslag på et vindue fra Bavnehøj Seniorklub, og hvad der står oprindeligt kan man gisne om, men nu lyder teksten: "Vi mangler PIK! Åben mandag og onsdag kl. 11-15." Der er måske opfordring til populær håndværkersex i en tekst om den ellers usexede fradragsordning: ""Brug dit fradrag og få meget, meget mere PIK..." Med bogen følger et ark med PIK-klistermærker. Og så er det faktisk lykkes mig at skrive PIK hele 10 gange.

Kan fx sammenlignes med Er gulvet grim og skummel så ring til Hummel af Niels Brügger.

Plat humor, når den er sjovest, er hverken det rene pjat eller for den sags skyld PIK. Kan bruges på de fleste biblioteker med eller uden medfølgende ark med klistermærker.



Informationer og udgaver