Hanne Faldborg gav i Kvindens forunderlige rejse (1996) et bud på hvorfor kvinder trods velfærd og ligestilling stadig er fremmed- og sygeliggjort. Og det er præcis den type fortællinger forfatteren, som har skrevet en del bøger om køn og ligestilling, efterlyser i en ny debatbog, der er et velrettet spark mod kønsforskere og ligestillingskonsulenter, som via politisk korrekthed fornægter kønnet og gør kvinden til et androgynt væsen og dermed afspejler (trods al kvindekamp) et dominerende kvindefjendsk billede. Det moderne liv har tilsyneladende givet kvinden mange fordele, men ikke uden omkostninger. Generationens fortsættelse er blevet kompliceret, tid, kvalitet og omsorg er stærkt nedprioriteret. Hun opfordrer kvinden til selv at standse op for at formulere visionen om det gode liv, droppe eksperterne, genfinde selvtilliden og igen sætte kvindeligheden og moderrollen i fokus. Det er en veloplagt, let læselig introduktion til kvindens dilemmaer. Et stort spring, men berettiget. Kan læses i forlængelse af Johannes Andersen: Hverdagens centrifuge (1997), som allerede har fremkaldt en del debat. Noter og litteraturliste.