Bøger / skønlitteratur / roman

Kvinden med den smukke have : doku-eventyr


Beskrivelse


En grusom og tragisk fortælling om kvinden med den smukke have, der er gift med digteren. De forfølges af heksen med ild i håret, mens over- og underøvrigheden intet gør. Og det er immervæk mærkværdigt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 2011

af

af

Sanne Caft

d. 24. aug. 2011

Et eventyr skrevet i et rytmisk gentagende, bevidst arkaisk og "H.C. Andersensk" sprog. Den handler om stalking, hvor et menneske af mere eller mindre uforklarlige årsager begynder at chikanere og forfølge andre. Emnet til trods er det en smal titel.

Når man læser efterordet, går det op for en, at historien er skrevet med udgangspunkt i virkelige begivenheder. Forfatteren var i 1 1/2 år udsat for forfølgelse fra en nabo. Ifølge efterordet følte familien sig svigtet af retssystemet og endte med at flytte. På den måde er "doku-eventyret" (forfatterens genrebetegnelse) på en gang et partsindlæg og et opildnende opråb til samfundet om at gøre stalking til en forbrydelse. Sproget er helt specielt og gør læsningen til en krævende oplevelse. Forfatteren beskriver det som en kombination af Villy Sørens sære fortællinger og middelalderlige ammestue-gyserfortællinger. "Fruentimmeret", "ifald", "ej", "immervæk", "underøvrigheden" optræder hyppigt i det rytmisk gentagende, gammeldags sprog. Alle personer er karakterer a la "heksen med ild i håret", "fruentimmeret, der var blevet gift og skilt og gift og skilt og så gift igen". Det kan, alt efter temperament, virke hypnotisk eller irriterende.

Der findes ikke megen skønlitteratur om stalking ud over denne og Maria Hvorbølls Kun til tænderne, 2011. Faglitterært findes Lise Lind Larsens Stalking : om chikane, forfølgelse og trusler, 2010.

En smal titel og en historie om stalking og forfølgelse fortalt i et gammeldags og snirklet sprog.