Kvindespejlet

Den dårlige samvittighed overfor hjem, mand og børn får den udearbejdende, glade og selvstændige kvindelige hovedperson til at opgive sit erhverv for at ofre sig for familien. Langsomt ændres hun af sine omgivelser og sig selv til at leve op til »kvindeidealet«: Den smukke, tomhjernede, uselvstændige, intrigante, opofrende kvinde. Romanen som mere er et debatindlæg end et kunstværk følger hendes forvandling, som hun selv føler sker endeligt den dag, da hun ved et folketingsvalg stemmer mod sin egen overbevisning, men som hendes mand ønsker. Forfatterens problem med og foragt for dette kvindeideal er tydelig. I dag føles temaet lidt overspillet, vel nok fordi der siden 1. oplag er sket forandringer i samfundet. Rollemønsteret er knap så grelt og fordommene mere afdæmpede. Læses kan bogen dog stadig omend den nok ikke bliver det store tilløbsstykke. Den bør findes i heltidsbiblioteker. Se iøvrigt anmeldelsen i Bogens Verden, 1964, s. 209.

Læs hele vurderingen

En kvinde i midten af trediverne sidder ved sit toiletbord og i en lang monolog gør hun med baggrund i sit eget liv og sine egne forhold til manden, børnene og vennerne rede over for sig selv og os andre for, hvad det vil sige at være kvinde, husmoder, moder og især hustru og elskerinde for sin mand. Der er ingen handling i bogen, enkelte små episoder fortælles kun som illustrerende eksempler. Hun forekommer en som lidt af en tomhjernet, selvtilfreds gås, selv om hun er tidligere adjunkt ved et gymnasium, men nu helt helliger sig mand og hjem. Hun kommer lidt let til sine konklusioner, og hun interesserer ikke meget som menneske, men mange kvinder vil måske nok kunne genkende sider af sig selv i denne kvinde, som forfatterinden opstiller som prototypen på kvinden. Den er let og behageligt skrevet og læst, ikke noget større kunstværk, men den kan bruges i købstadbiblioteker og opefter.

Læs hele vurderingen