L'attesa

Billedskøn udforskning og fortolkning af sorgens væsen i stilsikker debut af talentfulde Piero Messina er for alle elskere af filmkunst, som fortæller i fortættede billedforløb.

Den franske, fraskilte og midaldrende Anna bor i meget smukke omgivelser i en kæmpevilla på Sicilien. Men Anna selv er tynget af en stor sorg, som også præger hele hjemmet, da den unge Jeanne dukker op. Jeanne er Annas søn Guiseppes kæreste og er af ham blevet inviteret på siciliansk påskeferie. Men Guiseppe er ikke til stede, og Anna fortæller ikke, hvornår han dukker op. Måske til påskeprocessionen. Anna og Jeanne kommer hinanden nærmere, før en meget smertefyldt afsked.

Den franske poet og filosof Paul Valéry har engang sagt, at 'det bedste værk er det, som længst bevarer sin hemmelighed'. Ud fra den betragtning er "Ventetiden", som "L'attesa" kan oversættes til, ikke nogen stor film. For hemmeligheden mejsles fra første billede i hovedkarakterens ansigt. Og dens vægt farver filmens andre hemmeligheder, som til gengæld kan granskes i billedskønne tableauer med en sjælden perfekt lyssætning. Det er en fotografs (Francesco Di Giacomo) film. Og den helt genuine Juliette Binoches. Hendes præstation er mesterlig og alene filmen værd.

Sorg over søns død hviler ligeledes tungt over Sønnens værelseAlt om min morMine aftener i Paradis og Alt om min mor. Og Sicilien danner også den smukkeste kulisse i Mine aftener i ParadisSorg over søns død hviler ligeledes tungt over Sønnens værelse og . Og Sicilien danner også den smukkeste kulisse i Mine aftener i ParadisSorg over søns død hviler ligeledes tungt over Sønnens værelse og Alt om min mor. Og Sicilien danner også den smukkeste kulisse i .

Læs hele vurderingen