Musik / klassisk musik 1950 ->

La passione


Anmeldelser (9)


Kristeligt dagblad

d. 18. maj 2020

af

af

Peter Dürrfeld

d. 18. maj 2020

"Den canadiske sopran og dirigent Barbara Hannigan ... har meget innovativt håndplukket tre forskellige værker under overskriften "La Passione". Det er også tilnavnet på Joseph Haydns symfoni nr. 49, som er det centrale værk på cd'en ... Haydn er omkranset af to moderne værker. Først et fem minutter langt stykke af den italienske komponist Luigi Nono (1924-1990) med titlen "Djamila Boupacha" efter et digt af Jesús López Pacheco - og derefter den over en halv time lange suite "Quatre chants pour franchir le seuil" (fire sange om at overskride tærsklen). De er komponeret af franskmanden Gérard Grisey ... Man kan tilføje, at disse sange også forlanger meget af lytteren ... Barbara Hannigan demonstrerer her, at hun ud over at være sanger og dirigent også er en glimrende skuespiller. De fire sange lyder lige så uhyggeligt som en gyser i Radioteatret i gamle dage".


Politiken

d. 22. apr. 2020

af

af

Thomas Michelsen

d. 22. apr. 2020

"Barbara Hannigan skulle have modtaget Léonie Sonnings Musikpris ved en koncert med DR SymfoniOrkestret i Koncerthuset. Overrækkelsen er udskudt til næste år. Men den canadiske sopran og dirigent har et nyt album ude, og som et suverænt klingende visitkort viser det, hvad det er for en usædvanlig kombination af kompetencer, Barbara Hannigan råder over. Tre værker viser hendes styrker ... Nonos korte, intense solostykke for skyhøj sopranstemme ... Der er rusk, riv, energi, præcision og passion i Hannigans måde at realisere Haydn ... på ... Den franske komponist Gérard Grisey ... står for fortællingens sidste og største værk med titlen 'Quatre chants pour franchir le seuil' ... Her er vi ude i periferien af, hvad musik normalt kan med rytmer og skalaer, vi kender. Sammen med Hannigan og hendes dedikerede og dygtige musikere svæver vi ude i verdensrummet".


Weekendavisen

d. 8. apr. 2020

af

af

Peter Johannes Erichsen

d. 8. apr. 2020

"På sin nyudkomne cd ... La Passione, samler Barbara Hannigan Nonos hymne, Haydns symfoni og Gérard Griseys 'Quatre chants pour franchir le seuil' - fire grænseoverskridende sange - med tekster fra blandt andet sarkofagindskrifter og Gilgamesh-sagnet ... Barbara Hannigan kaster sig ud i Nonos lynende hymne med hele sin ekvilibrisme ... At kunne lade det glide over i Haydns 49. symfoni, La Passione, er næsten nekromantisk ... Med det nederlandske Ludwig-Orkester fjerner Barbara Hannigan alle rutinetrætte hjulspor i Haydns verden og lader fortiden vinke til os som en hidsende rød klud ... Så er vi modne til Griseys sarkofagsøgende oeuvre ... Ekkoet fra Djamilas nådige skæbne kontrasteres af Barbaras tyste intimitet, isprængt orkestrets 15 instrumentalister besatte i salig smerteforvildelse".


Fono Forum

2020 August

af

af

Bernd Feuchtner

2020 August

"Barbara Hannigan versteht es, sinnreiche Konzertprogramme zusammenzustellen, die das Publikum zu neuen Erfahrungen treiben, und sie besitzt die künstlerische Vision und Gestaltungskraft, sie auch als Interpretin zu beseelen. Ein elektrisierendes Klang­erlebnis".


BBC music magazine

2020 July

af

af

Bayan Northcott

2020 July

"That phenomenal artist Barbara Hannigan ... tells us, that La Passione is a triptych: three images, three perspectives of transfigured nights. She begins with a searing delivery of Luigi Nono's anguished six-minute monody ... This leads into an account of one of the starkest of Haydn's Sturm und Drang symphonies ... These function as an upbeat to the main work: Quatre chants pour franchir le seuil ... The knowledge that Grisey himself died unexpectedly at only 52 shortly before the work's premiere only heightens the impact of this mesmeric recording".


Klassisk

2020, nr. 58

af

af

Henrik Friis (f. 1978)

2020, nr. 58

"Barbara Hannigan har vendt om på gammelt og nyt på sit nye, fantastiske album ... Her er det Haydns symfoni med tilnavnet "La Passione", der er pakket ind i vilde, modernistiske toner ... Hannigan er en dybt original sopran og dirigent, som vil noget vigtigt med sine mangfoldige evner, og dette album er heller ikke et, man bliver færdig med lige med det samme ... Griseys værk er højdepunktet. Som en collage af klange og stemmer bevæger Hannigan og orkestret sig rundt i mørke landskaber helt ned i det dybeste dyb ... før værket helt til sidst åbner sig mod dagslyset i en skævt smuk vuggevise".


Diapason

2020 juillet-août

af

af

Benoît Fauchet

2020 juillet-août

"Vurdering: Diapason d'or".


The gramophone

2020 May

af

af

Tim Ashley

2020 May

"Hannigan guides us through three contrasting dark nights of the soul ... Describing 'Djamila Boupacha' as 'modern bel canto', and thereby effectively anchoring it in traditions of Italian lyricism, Hannigan sings it with remarkable beauty and tonal lustre ... With 'Quatre chants' ... This is an exceptional performance of one of the greatest, if most troubling works of the late 20th century, beautifully articulated throughout, with every vocal inflection and shift in instrumental colour quite wonderfully realised ... You might find yourself in two minds about Hannigan's Haydn but her 'Quatre chants' is truly outstanding".


Klassisk

2020, nr. 57

af

2020, nr. 57

"Her er endnu et Barbara Hannigan-album, og det er lige så kompromisløst som altid. Udgangspunktet er den franske spektralkomponist Gérard Griseys 'Quatre Chants pour franchir le seuil' ... En meditation over døden i fire dele ... En vild tour de force, der kræver en enorm indsats af sangeren. Naturligvis får Barbara Hannigan det til at lyde let ... og hun formår at fremføre det, som det mesterværk det er".