F.P.Jac, en af firsergenerationens fremmeste lyrikere runder i år det halve sekel, og i den anledning udgiver kollegaen og kritikeren Lars Bukdahl bogen Læberne sproges om F.P. Jacs virke siden debuten for godt 25 år siden. Med Bukdahls egne ord er det blevet til et stykke "fanrobust, forfatterskabslystent beundringsarbejde". Måske en lidt usædvanlig litterær analytisk tilgang eller deklaration, men teksten lider nu ikke under det, for Bukdahls bog rummer med sit genremix også meget andet og meget andet godt. Udover kompetente litterære læsninger og analyser af F.P. Jacs tekster og gennemgangen af det på en gang store, men måske også diffuse forfatterskab, tilbyder bogen sig med interviews, overvejelser over dansk lyrik i almindelighed og F.P. Jacs placering indenfor samme i særdeleshed, og ikke mindst "jacismerne", en lille ordbog over F.P. Jacs neologismer, de finurlige sproglige nyskabelser. En tæt skrevet, men ikke speciel teksttung litterær guide til den tidligere bohemedigter der sammen med Michael Strunge om nogen eksponerede et litterært opbrud i lille DK, og som siden med engagement, nerve og bestemt heller ikke uden humor har markeret sig på det litterære parnas. En udgivelse der åbner og påviser veje ind til et nyere forfatterskab og som udover lystlæsning for de interesserede også må kunne fungere i undervisningssammenhænge m.v.