Længst fra døden

Finsk roman om at finde håb trods håbløshed. Den foregår i Afrika og kræver en del af sin læser, og i bibliotekssammenhæng er aktiv formidling absolut nødvendig.

Første roman oversat til dansk af finske Elina Hirvonen (f. 1975). Den tidligere nødhjælpsarbejder, den finske Paul, vender desillusioneret tilbage til det sydlige Afrika, hvor han har levet som barn. Han har ikke noget håb og ingen gnist, og sin ekskone og deres halvvoksne søn, som har rodet sig ud i noget skidt, er i Finland, og han regner ikke med at se dem mere. Han vil dø. Tilbage i Afrika møder han tilfældigt den sørgmodige Esther, som er flyttet til storbyen, hvor hun tager hånd om en ulykkelig og misbrugt barndomsvenindes datter. Paul og Esther har fælles berøringspunkter i deres fortid, og de kommer gradvis til en forståelse af, at livet trods alt er livet værd. Der er mange modsætninger i romanen, som nok er velskrevet og atmosfærefyldt, men den er svær at læse, og langt hen ad vejen har den ikke fænget denne lektør.

Finske forfattere er der ikke mange af på dansk, men nævnes kan fx Arto Paasilinna, Mikael Niemi og Alexandra Salmela. Afrika-romaner findes der mange af med lige så mange forskellige vinkler, og Længst fra døden minder mest om Doris Lessings romaner om Afrika.

Finsk roman, som foregår i Afrika og tematiserer det at finde håb midt i håbløsheden. En smal roman, der kræver aktiv formidling.

Læs hele vurderingen