Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Lær at tegne dinosaurer : trin-for-trin vejledning og tegnetips


Beskrivelse


Trinvise, tegnede skitser til hvordan man lærer at tegne dinosaurer. Man kan se hvordan mere end 50 af de forhistoriske dyr har set ud.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2004

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 22. juli 2004

Dette er forfatterens femte bog i serien af "trin-for-trin-tegnebøger" for børn og unge. Tidligere har temaerne været: dyr, vilde dyr, eventyr og monstre. Denne gang er temaet altså dinosaurer, som indøves efter samme skabelon og princip, som i de tidligere bøger. Bogen er lige til at kaste sig over. Der kræves ingen særlige forkundskaber - blot lysten til at tegne. Der er overhovedet ingen højtravende overvejelser bag de råd, tips og direkte anvisninger, som bogen består af. Stor kunst er der heller ikke tale om, men hvis det man ønsker er at stimulere tegnelysten og dermed betingelserne for at udvikle evnen til at iagttage og tegne, så er dette en ganske udmærket "murbrækker" for de mange børn og unge, der er hæmmet i deres tegneudvikling. Følger man anvisningerne, vil man hurtigt kunne tegne noget, der ligner. Tanken er, at når man først kan det, får man uvilkårligt lyst til at kaste sig over nye tegneopgaver. Forfatteren ønsker ganske enkelt at slå et par slag for "verdens bedste og billigste hobby". Og det gør han ganske udmærket og uprætentiøst i disse anvisninger på flere end 50 dinoer. Anvendelig fra 9-10 års alderen og langt frem.


Folkeskolen

Årg. 122, nr. 35 (2005)

af

af

Lisbeth Tolstrup

Årg. 122, nr. 35 (2005)