Bøger / faglitteratur / undervisningsmaterialer

Læseteater : læsning, mundtlighed og portfolio på mellemtrinnet


Beskrivelse


Når børnene skal lære at læse - og læse med forståelse og indlevelse - kan man arbejde med læseteater. Med inspiration til at arbejde med læsefærdigheder såvel som samarbejde og respons.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2005

af

af

Bodil Pedersen

d. 30. sep. 2005

Bogen er en del af Dafolos serie om Portfoliopædagogik - i praksis. Den indledes med et forord både om serien mere generelt og portfoliopædagogik mere specifikt. Derefter gennemgås begrebet læseteater. Det er en form for minimalteater, inspireret af Readers Theatre. Fokus rettes mod forståelse af og indlevelse i den tekst, der læses op. Det centrale er den gentagne læsning og arbejdet med stemmeføring, kropsholdning, udtale, tempo osv. Metoden kan anvendes på stort set alle klassetrin, men denne bog drejer sig fortrinsvis om mellemtrinnet. Målet er at vise, hvordan man kan arbejde portfoliopædagogisk med det formål at træne oplæsning og at styrke læsefærdighederne. Bogen giver nogle både omfattende og tydelige anvisninger på forskellige undervisningsforløb. Der er beskrivelser, refleksioner og eksempler på kopiark, alt sammen fra forfatterens egen undervisning. Bogen er meget inspirerende og et eksempel på et af mange redskaber til evaluering, som lærere efterlyser. Her kan man få ideer og selv vælge ud, hvad der måtte passe ind i ens egen klasse og undervisning. Til lærerbiblioteket.