Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Laila og trolden


Beskrivelse


Laila går med sin ged opad bjerget. Her møder hun en fæl og sulten trold. Trolden vil æde Laila og geden. Laila er heldigvis snu.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2000

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 18. sep. 2000

To letlæsningsbøger hvortil der findes cd-rom. Den letteste er: Laila og trolden, et eventyr om pigen der sammen med sin ged er på vej op ad bjerget, og der møder en fæl trold. Historien er spinkel, men fungerer. Sproget er enkelt og funktionelt. Tegningerne er enkle og karikaturlignende farvelagt med akvarel. Tegningerne er lidt fortegnede, og nogle virker ufærdige. Da Tim blev bange virker en anelse sværere rent sprogligt. Sproget er funktionelt og dynamisk. Tim er på vej hjem en aften. Han har set en uhyggelig film hos Tom, og må trække gennem skoven hjem med cyklen, fordi han har glemt sine cykellygter. Illustrationerne er spinkle tuschtegninger farvelagt dynamisk og virkningsfuldt med akvarelfarver. Illustrationerne understøtter og udbygger den lettere overdrevne historie virkelig godt. Det er forbilledligt. Desværre er teksten placeret i billederne et par steder, hvilket slører læsbarheden en anelse. Sats er i øvrigt god og tydelig i begge hæfter. Cd-rom indeholder historien i tekst og billeder. Svære ord er markeret, de udtales ved aktivering. Der er opgaver i 2 niveauer. Illustrationerne står tydeligt og fint på skærmen sammen med teksten. Cd-rom egner sig bedst til brug i f.eks. læseklinikker eller lign. Bøgerne kan bruges og supplere de letlæste bøger vi har i forvejen.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2000

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. sep. 2000

De to hæfter er de første i en ny serie bestemt for de yngste selvlæsere og for læseklinikker. De indeholder hver en overskuelig historie i en fornuftig, åben opsætning med korte, verssatte linier og næsten overalt et nyt afsnit for hver helmening. Tim-historien er en ganske realistisk skildring af en drengs frygt for at gå alene hjem i mørket. Han styrter med cyklen og må have far med til hjælp og forklaring. Det er en historie med identifikationsmuligheder for begynderlæseren og med samtalemuligheder med den voksne. Og så er den fornemt illustreret med vilde og udtryksfulde akvareller, der både støtter læsningen og øger oplevelsen. Laila-historien er et noget tamt eventyr om en pige ved en bjergsø langt, langt borte. Hun skal føre en ged på græs, men møder så en fæl trold. Hun lokker snildt trolden ud til en skrænt, hvor geden stanger bæstet i havet. Den er også fyldigt illustreret, men her er det noget mere rolige og meget enkle akvareller der lige netop viser, hvad teksten fortæller. Til hvert hæfte hører en cd med bogens tekst og billeder i en opsætning svarende til bogens opslag, men med mulighed for oplæsning af afmærkede ord. Desuden kontrolspørgsmål og opgaver i to sværhedsgrader og en orddiktat til sidst.