Da Emil hældte dej over sin far
Astrid Lindgren
Billedbog. Pytonslangen Lange P. stikker af fra zoo for at finde en kæreste. Men da han er nærsynet, har han svært ved at finde en rigtig pigeslange, der passer til ham.
Beskrivelse
Anmeldelser (2)
Bibliotekernes vurdering
d. 23. dec. 2002
af
af
Martin Bjerregaard Jensen (skole)
d. 23. dec. 2002
Sød historie om pytonslangen Lange P., der bliver træt af at skulle ligge i buret, hvor skoleklasser kommer og kigger. Han mister helt humøret og drømmer om skønne hun-pytoner, og en dag stikker Lange P. af for at drage ud i verden og finde en mage. Han ser dårligt, og på vej ud prøver han at låne brilleslangens briller, hvilket dog ikke lader sig gøre. Meget muntert fortælles der om Lange P.s fejltagelser på grund af det dårlige syn. Han kaster sin kærlighed på en grøn netpyton (en haveslange), en rank kongepyton (en gadelampe, der ligger og venter på at blive rejst) og en tigerstribet pyton som ham selv (som viser sig at være en dame, der ligger på stranden indhyllet i et tigerstribet tæppe og ditto soltop). Til sidst har Lange P. det held, at dyrepasseren finder ham og bringer ham hjem igen. Nu låner Lange P. brilleslangens briller og ser til sin overraskelse en billedskøn hunpyton ved navn Py i sit bur. Munter oplæsningsbilledbog for de yngste med en billedside, der i flotte enkle farvetegninger, der fylder hele siden med teksten puttet ind, hvor der er plads, følger historien nøje og beriger den. Som selvlæsning er bogen kun til billedlæsere.
Bibliotekernes vurdering
d. 23. dec. 2002
af
af
Tove Delica
d. 23. dec. 2002
Den glade pytonslange Lange-P er trist. Han mangler en mage, og stikker af fra zoo for at finde en pigeslange. Pga. sin nærsynethed tager han fejl adskillige gange og løber ind i en haveslange, en el-slange og et zebrastribet dameskørt. Nedslået giver han op. Hjemme igen låner han Kobra-Kajs briller og får øje på den dejligste 6 m lange hun-pyton, Py, og sød musik opstår. Hverken illustrator eller forfatter kender vi i forvejen. Jeg synes desværre ikke, bogen er særlig god. Historien er sød, men set før. Tegningerne har ikke megen spræl eller charme. De er holdt i grønlige og gulbrune nuancer. Farven ligger tæt og tungt på alle flader, og alle konturer er trukket kraftigt op. Billederne virker ens, livløse og kedelige i deres udtryk. Historien kan læses højt for børn fra 3 år, men jeg tror, at de vil kede sig.