En lunt underdrejet finsk road movie med et godt drys af groteske absurditeter fra det iskolde, sneklædte Lapland henvender sig til et publikum, der interesserer sig for ny nordisk dramatik samt yndere af sort, neddæmpet humor. Og Lapland Odyssey, 2010 kan med held formidles til disse målgrupper. Fra 14 år.
Janne er nærmest definitionen på et døgenigt uden mål, så kæresten Inari kræver, at han i hvert fald skal fuldføre én, meget enkel mission. Janne skal skaffe en digibox, fordi Inari vil se Titanic! Ellers er det slut mellem de to! Det er imidlertid ikke problemfrit at finde digitalt udstyr i en nordfinsk flække, så Janne og to kumpaner befinder sig pludselig på en rejse med overraskelser som legelystne vandpolopiger og russiske fyldebøtter. Men alle tre ungersvende finder en flig af lykke, så det træ, hvor fem generationer af mænd har hængt sig, kan fældes.
De skæve eksistenser og den slentrende stil med glimt i øjet og tungen lige i munden genkendes fra brødrene Kaurismäki, men filmen kan også opleves som en særlig finsk version af amerikanske ungdomskomedier med kærlighedsprøver, scoreforsøg og øretæver i luften. Den aparte trio er også langt ude i familie med en film som Thomas Vinterbergs spillefilmdebut. De De største helte, 1997 sender også skæve eksistenser på bilfart med forviklinger, forhindringer og overraskelser.
Fin, lille film, der anbefales for konsekvent stil og morbid humor samt interessant og fotogent geografisk ståsted. Og hvornår har man sidst set en finsk film?.