Submarino

Thomas Vinterbergs filmatisering af Jonas T. Bengtssons roman er en næsten ubærlig, ægte socialrealistisk og rystende autentisk skildring af to brødres skæbne i et Underdanmark så dybthængende, at det rører Helvedes port. Filmen er sjælden hård kost, men uomgængelig for alle med interesse for moderne dansk film og sociale forhold.

Nick og hans lillebror har fæle traumer fra deres opvækst med nul far og alkoholiseret mor. Som voksne har brødrene intet med hinanden at gøre. Nick er en selvdestruktiv cocktail af smøger og guldøl, motionscenter og ultravold, mens lillebror er narkoman og alenefar. Nick forsøger kontakt, mens lillebror slider med faderværdigheden, som perforeres af heroinsprøjten. I endestation fængsel genfinder brødrene hinanden en sidste gang. Den filmskoleuddannede Thomas Vinterberg viste allerede med debutfilmen Drengen der gik baglæns, 1994 en smukt sanset indsigt i barndommens landskab og et frysende uskyldstab. Dette tema blev eksemplarisk udstillet i dogmesuccessen Festen, 1998, hvor fædrenes synder svier sønnerne syvfoldigt. Forholdet mellem far og søn er også essentielt i En mand kommer hjem, 2007.

Samme solidaritet med sociale ydergrupper og råhed findes i Ole Christian Madsens filmatisering af Jacob Ejersbos Nordkraft, 2005. Og Submarino opererer lige som R, 2010 dramaturgisk med to hovedkarakterer. Submarino og R har manuskriptforfatteren Tobias Lindholm til fælles.

Et fuldt fortjent prisvindende mesterstykke.

Læs hele vurderingen