Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lasse i Noa's ark


Beskrivelse


Lasse går i 1. klasse og keder sig tit. Da den jævnaldrende Line flytter ind i huset, bliver han glad, for Line er god til at lege og ikke spor kedelig. Fra 7 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birgit Juhl Andersen

d. 18. dec. 2018

Begynderlæsning i Dingo-seriens allerletteste ende. Der er ikke meget nyt at sige om denne gode serie, hvis farveill. og fine lay-out i høj grad falder i børnenes smag. Lasses mor, der erhjemmegående, bliver usikker, da den ny familie i lejligheden nedenunder ikke lever efter de samme, lidt stramme regler, som hun selv håndhæver (far arbejder vist altid). Lasse derimod har savnetkontakt til andre børn, og mødet med den impulsive Line giver ham et tiltrængt skub. Teksten er let at læse, verssat i læselinier i ganske korte afsnit. Store, åbne typer. Ill. - i en børnevenlig,rund streg - følger teksten perfekt, de er trykt i 4 farver. Lasses erkendelse af at han nok bliver holdt i for stramme tøjler, er måske vel moden for en 7-8-årig, og en del hjemmegående mødrebliver uretfærdigt hængt ud, men inden for sin egen ramme fungerer historien fint.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Flemming Jørgensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Letlæsningsbog om menneskers forskellige opfattelse af hvad man kan og hvad man ikke kan. Lasse går i 1. kl. og har både far, mor og søster og er allerede godt fastlåst i en normverden derfortæller ham, hvad han ikke må og hvad han skal: ikke være længe oppe, ikke vise sig uden tøj på, i bad hver dag, sove med nattøj, tørre støv af osv. Orden skal der til! En dag flytter denjævnaldrende Line ind nedenunder. Og med hende er det anderledes. Hun er alene med sin mor der tilmed arbejder om natten, og for Line er normer et ukendt begreb: man smider tøjet hvis det er varmt,går i seng når man er træt, drikker sodavand og spiser agurker og spejlæg og kager hvis man kan li« det, rydder ikke op når rod er sjovere osv. Mødet mellem de to giver Lasse noget at tænke over,og der er lagt op til et venskab hvor begge har noget at give og modtage. Emnet er behandlet sympatisk og sjovt, og bogen er vellykket og skrevet med fin sans for læserne i 1.-2. kl. og hører tilde letteste af de grønneDingoer. Læsepædagogisk er bogen i orden såvel sprogligt som typografisk, og Deleurans 12 humørfyldte tegninger i farver understøtter teksten på bedste vis og vil sammenmed omslaget gøre sit til at bogen ikke kommer til at samle støv på hylderne.