Bøger / skønlitteratur til børn

Lasse tegner : historien om drengen, der ikke kunne lade være med at tegne


Beskrivelse


Billedbog. Lasse tegner en hel verden, han kan gå ind i. Da det bliver for kedeligt tegner han en hest og en drage, som han kan lege med.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2018

af

af

Maria Sjøblom

d. 30. aug. 2018

Drengen Lasse tegner en hel verden, han kan gå ind i. Da det bliver for kedeligt, tegner han en hest og en drage, som han kan lege med. Fantasifuld billedbog for både drenge og piger mellem 5 og 7 år.

Lasse gider ikke lege alene. Men han går på opdagelse ind i sin tegning, hvor han efterhånden får skabt en hel verden med både huse og træer. Han er dog ked af, at han ikke har nogen at dele det med. Lasse møder en drage og en hest, som er triste og keder sig. De gider heller ikke lægge puslespil, men er med på at tegne sammen med Lasse. Dragen og hesten tegner en hel by, som de 3 venner går på opdagelse i. Da det bliver aften, går de alle sammen hjem til Lasse.

Lasses tegninger har illustratoren formået at få til at ligne rigtige børnetegninger, så det er godt med den billedforklarende tekst undervejs. Som en ekstra twist tegner dragen og hesten i illustratorens egen stil, hvilket giver en rigtig god effekt, hvor billeduniverserne blandes. Svenske Kjell Thorsson har også skrevet og illustreret Havmonster i knibe.

Jacob Riewes Torbens tusser har en mere humoristisk tilgang til børns tegninger og fantasiuniverser.



Informationer og udgaver