Bøger / faglitteratur / ordbøger

Latin for havefolk : med forklaringer til over 3000 plantenavne


Beskrivelse


Ordbog over latinske plantenavne med angivelse af udtale og bøjningsform, samt forklaringer på navnenes oprindelse. Med planteportrætter, praktisk latin og plantetemaer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2014

af

af

Mette Fersum

d. 15. sep. 2014

En bog til havefolket, og gartnere, især til dem der har brug for en opslagsbog med alle de latinske plantenavne.

Selv erfarne haveejere kan have brug for en opslagsbog på det latinske navn. Denne fine "havebog" indeholder 3000 forskelige planter fra A-Z med det latinske botaniske navn, og en længere beskrivelse af arten. De første sider handler om begrebet botanisk latin, og om hvor planten kommer fra. Meget ofte refererer navnene til den verdensdel den kommer fra, og det kan hjælpe en til, hvilken type pleje og jord den skal have. Udover de mange latinske navne med referencer er der også kapitler om forskellige plantejægere fx David Douglas (1799-1834,) som var en botanisk opdagelsesrejsende i Nordamerika. Ligeledes er der et kapitel om planternes egenskaber. Layoutet i bogen er særdeles indbydende, og der er fine illustrationer til alle planterne i meget afstemte farver. Den er indbydende og underholdende at læse eller bladre i. Jeg har fx ikke lige tænkt på, at botanikere før i tiden var meget sentimentale og navngav efter menneskelige kvaliteter, og at den klassiske litteratur ofte var kilden til navnet, fx pinseliljens navn Narcissus fra den græske mytologi.

Jeg finder ikke nyere bøger, der ligner. En ældre en er Jenssens ordbog for gartnere og botanikere, 1995.

Et meget indbydende flot opsat opslagsværk. Der er botaniske latinske navne overalt i bogen, så er man ikke fagnørd på forhånd, kan man blive meget klogere i denne bog.