Time skiffs
Animal Collective
Emneord
Anmeldelser (5)
Gaffa [online]
d. 4. feb. 2022
af
af
Simon Heggum
d. 4. feb. 2022
"Mitski står som frontperson i eget klangunivers stærkere end nogensinde, og selv på de kedelige sekvenser besidder hun et enormt overbevisende potentiale ... Laurel Hell er en helt igennem fin plade, der indeholder store momenter ... Mitski har - som alle andre musikere i hele verden - fundet sin kærlighed frem til 80'erne, med analoge synths, melodramatik og en oftest peppy grundtone".
Pitchfork
d. 2. feb. 2022
af
af
Cat Zhang
d. 2. feb. 2022
"Mitski's sixth album is an austere, nuanced, and disaffected indie-pop record that, in part, addresses her turbulent relationship with her own career".
Soundvenue
d. 4. feb. 2022
af
af
Mads Kjær Larsen
d. 4. feb. 2022
"Ud over tre poppede og velfungerende sange virker Mitski forhippet på at vælge kontrol over spontanitet. Numrene får simpelthen ikke lov til at brede deres vinger ud ... Hun bliver ensformig, både når hun vælger at gå all-in på popformatet - og når hun lige så demonstrativt fravælger det. Det er i den forstand et lidt for lufttæt rum, Mitski fremmaner på 'Laurel Hell'. Hendes sange lider under detailstyringen og den enslydende emotionelle palet".
Undertoner
d. 9. feb. 2022
af
af
Marie Vedding Poulsen
d. 9. feb. 2022
"Laurel Hell starter fænomenalt i mørket, men Mitskis sjette album ender alligevel ud i syntetisk disko, der er lige i overkanten ... Imidlertid fungerer pladens første halvdel dog perfekt. De første seks numre er nærmest ét langt højdepunkt ... Men Laurel Hells B-side giver mig simpelthen en disko-overdosis ... Men der er dog fortsat nogle ting, der hører uløseligt sammen med Mitski, og som ingen tilsyneladende kan tage fra hende: Originale og markante melodier og knivskarp sangskrivning med tekster, der igen og igen synes at afsløre store sandheder om livet (...) De evner er stadig intakte, ingen tvivl overhovedet".
Politiken
d. 18. feb. 2022
af
af
Kim Skotte
d. 18. feb. 2022
"det skorter ikke på sange, der spiller lige ind i det højspændte identifikationsrum, der nu engang er Mitskis habitat. Men med 'Laurel Hell' kan det lyde, som om hun har fundet en vej til at kombinere åbenhed og overlevelse ... Det er sket ved at pakke de sårbare sange ind i en robust og omfangsrig poplyd, der trækker på 1980'ernes syntetisk dunkende romantik ... Lyden er retro, men sangene præget af et kompromisløst nærvær. Alt i alt en god løsning for Mitski".