"De Aarhusianske artpop-ynglinge i Navneløs er stadig på deres anden langspiller svære at blive kloge på, men et symbiotisk møde mellem tekst og lyrik bærer langt henad vejen 'Lava' på hænder og fødder og åbner, hvad der ellers er et ret svært tilgængeligt album op. Hvad der ellers på papiret lyder som en dødfødt hverken-eller-placering mellem to stole, eller rettere mellem reptilhjernens poptilbøjeligheder og så de mere æstetisk mindede nervecentre, lykkes faktisk på forunderlig vis".