The 9 symphonies
Ludwig van Beethoven
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / klassiske symfonier
The 9 symphonies
Ludwig van Beethoven
Crossing borders
Ars Nova Copenhagen
Requiem
Wolfgang Amadeus Mozart
Matthäus-Passion
Johann Sebastian Bach
Complete wind concertos & serenades
Wolfgang Amadeus Mozart
Die Fledermaus
Johann Strauss (f. 1825)
Spem in alium
Thomas Tallis
Schubert Lieder
Franz Schubert
The soldier's tale
Igor Stravinskij
Missa Grecorum & motets
Jacob Obrecht
2010 uge 20
af
af
Jens Cornelius
2010 uge 20
"Vurdering: Ugens cd" - "Det er en cd, der deler vandene. Man kan helt miste pusten over René Jacobs' originalitet og hans frygtløshed. Der skal nemlig mod til at rokke ved konventionerne i så kendt musik. Omvendt vil andre finde hans tilgang excentrisk eller manieret. Sikkert er det i hvert fald, at det ikke er blid baggrundsmusik ... René Jacobs tager stilling. Måske for meget stilling - hvis man da kan det? Døm selv, for det fortjener cd'en".
d. 13. nov. 2010
af
af
Nicholas Kenyon
d. 13. nov. 2010
"These two masterpieces flow effortlessly at speeds several notches faster than his 1980 recording of No 40 with a larger orchestra. Nothing is hurried, and everything has that trademark lyrical sculpting of the line ... This is Mozart perfectly in tune with our times".
d. 16. jan. 2019
af
af
Thomas Michelsen
d. 16. jan. 2019
"En franskmand er så fascineret af Mozarts sidste symfonier, at han har lavet et orkester til at spille dem. Resultatet er forbløffende ... Paukeslagene er knaldhårde. Strygerspillet er let, men på samme tid bemærkelsesværdigt stramt, og først og fremmest er der en determination at mærke i alle instrumentgrupper, som overrasker og fanger opmærksomheden på disse indspilninger af Mozarts tre sidste symfonier. Det er den franske violinist og dirigent Mathieu Herzog, der står bag ... Det er først og fremmest 'Jupiter-symfonien' nr. 41, den sidste af de tre, der med sit sublime håndværk fra Mozarts hånd lokker Herzog og Ensemble Appassionata til elegante tempi, intens fordybelse og en fin leg med det agogiske".
d. 7. dec. 2011
af
af
Peter Dürrfeld
d. 7. dec. 2011
"Det er uhyre fokuserede fortolkninger, mættede af alvor og skønhed. Abbado er nok ældet af år ( 78) - og som følge af eftervirkningerne af en alvorlig sygdom - men han er stadig ultraskarp ... Det er ikke det løsslupne legebarn Mozart, man bliver præsenteret for i disse fremragende Abbado-indspilninger. Sjældent har jeg hørt Mozart-symfonier med så lidt pjank i. Det giver dem en nærmest definitiv karakter".
2011 mai
af
af
Jean-Marie Piel
2011 mai
2011 July
af
af
Misha Donat
2011 July
"Despite the admirable music-making, then, the deficiencies of the recorded balance make it hard to recommend this disc when set alongside the Mackerras versions".
2011 Juni
af
af
Richard Lorber
2011 Juni
"Vurdering: Tipp" - "Vor allem aber verblüfft die Perfektion, mit der die English Baroque Soloists dieses konzert ... gespielt haben".
2010 Oktober
af
af
Peter T. Köster
2010 Oktober
"Vurdering: Empfehlungen des Monats" - "Nach seinen viel gerühmten Operneinspielungen legt er nun eine in den grundzügen sehr erfreuliche, wenn auch in manchen Details diskutable Aufnahme von Mozarts späten Sinfonien vor".
2019 March
af
af
Bayan Northcott
2019 March
"Ensemble Appassionato is an orchestra of some 40-plus of the best French players founded by the conductor, violist, composer and arranger Mathieu Herzog to offer 'a new, elegant and accesible vision of the great orchestral masterpieces'. They certainly play with precision and verve, with a nod towards period practice in their approach to Mozart ... In fact, their approach to the first two movements of the E flat Symphony is relatively traditional ... But then, the Menuetto is suddenly fast and fierce ... All very stimulating, no doubt - but difficult to discern precisely to what end".
2018 décembre
af
af
Hugues Mousseau
2018 décembre
2014, nr. 35
af
af
Andrew Mellor
2014, nr. 35
"Ifølge Nikolaus Harnoncourt skabte Mozart sine tre sidste symfonier helt bevidst som én stor struktur - et instrumentalt oratorium ... Harnoncourt har bøjet disse velspillede opførelser til at passe ind i sin teori ... Desværre mister hver symfoni for meget hjerte og identitet undervejs i processen ... Orkestrets spil er ekspansivt og fyldigt".
2014 octobre
af
af
Rémy Louis
2014 octobre
2014 November
af
af
Misha Donat
2014 November
"One of the conductor's most irksome mannerisms is a liking for prolonging Mozart's rests".
2014 November
af
af
Julia Spinola
2014 November
"In einem betörenden Reichtum an Klangfarben präsentiert der Concentus eine schroffe, raue, voller Widerständigkeiten steckende, zugleich jedoch auch hingebungsvoll 'sprechende' Interpretation, die gewiss polarisieren wird".
2013, nr. 50
af
af
Axel Lindhe
2013, nr. 50
"Tyvärr visar tolkningarna ... att Herreweghe har en bit kvar till fulllödig Mozarttolkare ... Den där förlösande känslan av magi och mystik ... vill inte riktigt infinna sig".
2013 Christmas
af
af
Misha Donat
2013 Christmas
"These are generally no-nonsense accounts, with brisk tempos of a kind favoured these days in period-instrument performances ... Impressive, if somewhat unyielding performances, and they bring out the music's intricate textures with admirable clarity".
2012, nr. 24
af
af
Jens Cornelius
2012, nr. 24
"Det er rent ud sagt noget af det smukkeste spil, der er udkommet på cd i lang tid. Et fuldstændigt hengivent orkester, der følger maestros mindste vink for at indfange musikkens sødme, elegance og totale klarhed. Abbados orkester fra Bologna spiller på moderne instrumenter, men uden vibrato og med en fantastisk artikulation, der bygger på erfaringerne fra historiske instrumenter ... Det bliver aldrig excentrisk eller tynget af fikse idéer".
2011 May
af
af
Nalen Anthoni
2011 May
"Impressive performances all round but the full might of the orchestra hasn't been captured".
2019 January
af
af
David Threasher
2019 January
"At root, these are modern-instrument performances that digest the historical discoveries of our time and offer a full-bodied chamber presentation ... These three performances are, in their own ways, individual, minutely considered and thus, perhaps inevitably, not to every taste ... The ensemble sound, however, is one of the glories of this set. As chamber players and therefore soloists in their own rights, the contribution of each player is palpable".
2014 October
af
af
Graham Rogers
2014 October
"These performanceas are always stimulating and often illuminating, and even at their most uncompromiseingly rhetorical, Harnoncourt's idiosyncrasis , which would have placed this disc in the superlative class".
2014 September
af
af
David Threasher
2014 September
"Notwithstanding Harnoncourt's idiosyncrasies, this is a singularly compelling journey through some of the finest symphonies of the era, less mannered than his 1980s recordings with the Concertgebouw".
2013 September
af
af
John Warrack
2013 September
"Philippe Herreweghe and the players do this work well [No. 41], with a fine bravado in the opening ... The E flat Symphony, No. 39, lacks something in the sheer merriment of the finale, in which Herreweghe seem unwilling to let his orchestra sparkle as it can, but he is excellent in bringing out all the orchestral detail".
2013 Awards
af
af
Nalen Anthoni
2013 Awards
"Herreweghe is literal, obedient to direction ... Herreweghe's sharp intellect presents the score, positively so in the finale ... Yet again, he shies away from the vital task of probing the innermost composer".
2012 January
af
af
Nalen Anthoni
2012 January
"Here is conducting tied to expressive, imaginative musicianship adding up to the totality of an experience greater than the sum of its parts".