Requiem

"Wer glaubt, zum Mozart-Requiem sei alles gesagt, der wird hier freudig enttäuscht werden: Alpha Classics präsentiert mit einem Ensemble in Bestform eine erfrischend ehrliche Version von 1804, die auf unsichere Teile des Fragments einfach verzichtet. Und was wie ein Bonus wirkt, ist dann doch der eigentliche Höhepunkt: Paisiellos sinnliche und belcanteske Krönungsmesse für Napoleon, die den Opernkomponisten durchaus nicht verleugnet. Glückliche Kombi zweier Pariser Musik-Events von 1804, und eine echte Einstiegsdroge in die faszinierende Welt der geistlichen Musik um 1800. Rundum gelungen".

"The attempt to make Mozart's last work sound clear and crisp does not take it into Classical period practice, though, for Davis is decidedly not interested in making an authentic re-creation, so anyone who wants a solid mainstream reading of this work can be sure there are no stylistic surprises or editorial changes here".

Læs anmeldelse

"Um kaum ein anderes Werk ranken sich so viele Spekulationen und Mythen wie um Mozarts Requiem KV 626 ... Howard Arman gibt ... einen tiefen Einblick in die Vervollständigungsarbeit, für die er in der vorliegenden Interpretation verantwortlich zeichnet ... Ein meisterhaft konzipierter und durchdachter, völlig neuer Beitrag zur aufführungspraktischen Mozartforschung ist ihm mit seinen Ergänzungen ohne Frage dennoch gelungen ... Hinzu kommt eine musikalisch exzellente Ausführung ... Glänzend besetzt sind auch die Solostimmen ... Der Chor des Bayerischen Rundfunks beweist mit dezidierten Klangsphären seine Klasse, Arman findet eine jederzeit ausgewogene Balance zwischen seinem Ensemble und den Solisten".

Læs anmeldelse

"Suzuki er en grundig musiker, der ikke overlader noget til tilfældighederne ... Men bortset fra det musikhistoriske aspekt er det en fortolkning, der udmærker sig ved temmelig hurtige tempi, fine solister og en overdådig lydkvalitet ... En meget attraktiv udgivelse, som ikke mindst lyttere, der lægger vægt på, at der kommer en luksuøs lyd ud af højttalerne, vil vide at sætte pris på".

Læs anmeldelse

"Med det ene ben i graven skrev Mozart så meget af sit rekviem, han kunne nå ... Maestro Suzuki har selv udbedret manglerne og redegør for sine valg i bookletten. Med sine japanske styrker ser han noderne med røntgenbriller og rusker gennem 'Dies irae'. Det er mere til at gyse over end smovse i ... Solisterne er blandt de bedste, og foruden Rekviem får man 'Vesperae solennes de confessore'".

Læs anmeldelse

"Det er anden gang, at Davis indspiller værket ... denne gang har han et bedre greb om partituret, og det er især en fornøjelse at høre det velsyngende kor, der har en flot egal klang. Davis formår i hele værket at skabe en god balance mellem sangerne og orkestret, det er med til at give en fin klarhed, og der er en herlig fremdrift i hans fortolkning ... Generelt fungerer samarbejdet mellem solisterne og Davis fint, og man kan glæde sig over kvartettens fine rene og harmoniske klang".

Læs anmeldelse

"Alt i alt føles dette som en kompakt, fremaddreven version, der holder fast i værkets alvor og angst for døden, og som åbner sig ved gentagne lytninger".

Læs anmeldelse

"Thielemann holder sig til komponister, som talte tysk, men hans første Mozart-cd er ingen fornøjelse. Tempiene er ofte ret kvikke, men udtrykket alligevel klart på den traditionelt opulente side. Ingen konkurrence for Harnoncourt her ... Ikke noget Mozart-must. Snarere endnu en brik til billedet af en uforståeligt respekteret topdirigent".

Læs anmeldelse

"München Filharmonikernes nye chef har overhovedet intet bud på Mozarts rekviem. Han klatter sig igennem hver eneste sats, slutter hver anden sats for langsomt, leder sine folk på en uendelig gammeldags måde".

Læs anmeldelse

"Forventningerne afføder måske en anelse skuffelse. Dødsmessen er fuldendt spillet, sunget og optaget, men den umiddelbare dybe smerte får det lidt vanskeligere, fordi man mærker den gennemarbejdede tankevirksomhed bag ... Den bayerske Radios Kor synger så godt, at man ofte må holde vejret, og solisterne er unge og nye, hvilket i sig selv er en velsignelse".

Læs anmeldelse

"Musikalisch war Napoleon offenkundig zunächst auf die Italiener fixiert. Und so komponierte ihm Giovanni Paisiello ... eine fulminante Krönungsmesse ... Im Dezember 1804 erklingt in Paris dann auch noch Mozarts Requiem zum ersten Mal ... Julien Chauvin, sein fabelhaftes Ensemble Le Concert de la Loge und der schlagkräftige Choeur de Chambre de Namur lassen hier ein zutiefst französisches Idiom entstehen, in dem die Wundervolle Sandrine Piau immer wieder vokale Glanzpunkte setzt ... Nie hat man Mozart französischer gehört!".

"Chauvin plays the Requiem as it was heard in 1804 ... Le Concert de la Loge treat it all with power and premiere energy ... attentively articulated by orchestra and chorus - the excellent Choeur de Chambre de Namur - creating a true period storm with fine soloists including Sandrine Piau ... The Requiem's power contrasts with the tastefully joyful Messe pour Le Sacre de Napoléon".

"Butt's Dunedin Consort recordings may draw from musicological findings, but the spirit they summon is a long way from dry or academic. His measured approach brings out the starkness and solemnity of Mozart's setting, while the recording highlights its distinctive colours in a near ideal ecclesiastical acoustic".

"Zumal die Interpretation ein wenig zu sehr in Richtung Transparenz und Tempo gebürstet ist".

"One disc is devoted to expounding the background, the issues and the various attempts at solving some of the problems [about this torso] ... The other, main CD contains a complete recording ... The standard of the performance is high, so long as you want a liturgical version, one that might be used at a service ... This is an educative set, and it is interesting to listen to the alternative versions".

"Einzig die vier hervorragenden Solisten sorgen für Glanzlichter und repräsentieren jenes internationale Spitzenniveau, an das die Einspielung insgesamt nicht heranreicht".

"Vurdering: BBC music choral song choice" - "Balance generally ... is superbly managed by the experienced conductor, Laurence Equilbey ... Her soloists, too, match well as a quartet ... For all Equilbey's avoidance of theatricality it's the sense of detail, care and attention she imparts as well as fluency that makes her interpretation memorable".

"Sikkerhed, klarhed og smagfuldhed er hele tiden i centrum, også på denne indspilning af Mozarts Requiem ... Den største nyhed er, at requiet spille i en ny fuldendelse, lavet af dirigentens søn ... En anden spændende idé ... er en alternativ udgave af satsen Tuba mirum, hvor tubaen - Mozart bruger en basun - kun spiller den indledende fanfare ... Alt i alt et klangligt let og afbalanceret Requiem".

"The performance is notable for its superb-clean orchestral edges and refinement - taken to an extent that the result can feel distanced, however perfectly articulated".

"Recorded live at concerts held at London's Barbican in October 2007, this performance benefits from marvellous sound and shows Davis secure in his tempo choices and bringing that combination of solemnity, grandeur and drama to a work he particularly cares for. The orchestral playing is finely balanced and blended, the phrases nicely shaped. The four soloists are perfectly acceptable ... The main weakness is the choral singing ... there are lapses in pitch and tonal quality that might have been avoided with a smaller professional choir".

"Det er komponisten og arrangøren Pierre-Henri Dutron, der har revideret Süssmayrs version af Mozarts messe. Faktisk en overbevisende version, hvor Dutron ikke blot holder sig til at korrigere Süssmayr, men aktivt komponerer med ... Jacobs ... ballast er barokkens udtryk, og han udnytter til fulde den spændstighed, et eliteensemble med speciale i 1700-tallets musik kan levere ... uden at sovse det hele ind i klistret romantik. Det bliver til gengæld måske en smule anonymt".

"Choral & song choice" -"Jacobs plays the choir like an instrument, as he does the band. The shape he coaxes from words, and the force he provokes from the ensemble, open out the new dimension of Dutron'e score".

"L'interprétation de Jean-Claude Malgoire nous rappelle les meilleures qualités du chef ... Le choeur sarrois s'affirme avec un bonheur surprenant, préservant ... une diction et une articulation exemplaire ... Un Excellent quatuor soliste ajoute à une impression globale très favorable".

"Die Fassung überzeugt: Sanctus, Benedictus und Agnus Dei erklingen ohne Retuschen ... In den unvollendeten Sätzen hat Arman instrumentiert und den Orchesterpart ausformuliert. Das hat er nicht mit dickem Strich getan, sondern sehr konzentriert mit dem Ansinnen, in der Begleitung möglichst wenige Figuren nur zu wiederholen ... Den BR-RUndfunkchor, die guten Solisten und die Akademie für Alte Musik, die zahlreiche aparte Akzente setzt, bringt Arman am Pult trotz ihrer nicht immer passgenauen Art der Tonproduktion und Klangformung zusammen".

"Ein Holzbläser von vollendeter Schönheit. Mit dieser berückenden Orchestereinleitung gibt Mariss Jansons die Richtung vor ... Der Niederländische Rundfunkchor ... klingt allerdings nicht ganz homogen ... Dafür überstrahlt Genia Kühmeier ihre Kollegen ... mit einem sinnlich leuchtenden und zugleich schlanken Sopran. Sie sorgt für die anrührendsten Momente".

"Denna tolkning ... utmärker sig genom ett lugn och en värdighed inför döden och det hinsides ... Jansons mejslar och håller igen. Här skrider processionen fram och faller sedan i djupt känd bön om förbarmande ... Särskilt körens hantering av verkets fugor är mycket imponerande. Bland solisterna utmärker sig Padmore och Fink med klanger som går över i och berikar varandra".

"The innumerable recordings of it bear witness more to its genesis than to its intrinsic merit, and this recording has an honourable place among them".

"Herreweghe's account of the Mozart/Süssmayr Requiem is both majestic and intimate. Top-flight soloists, vital choral singing, stylish period-instrument playing and a glassy-clear recording".