Musik / electronica

Let them eat chaos


Anmeldelser (3)


Berlingske tidende

d. 10. okt. 2016

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 10. okt. 2016

"På »Let Them Eat Chaos« har den engelske forfatter og rapper Kate Tempest sat et episk digt til rå, skurrende UK garage og grime ... [Flere] numre vækker minder om The Streets' socialrealistiske hiphopfortællinger, omend Kates rap er mere adræt ... Tempests ulighedsharme resulterer indimellem i for nemme linjer, men det afskriver ikke, at helheden er et rørende og skræmmende storbyportræt".


Politiken

d. 7. okt. 2016

af

af

Simon Lund

d. 7. okt. 2016

"[Albummets fortælling udgør] en ramme af køkkenvask-realisme, som den engelske rap-poet med lige dele vrede og sproglig finesse bruger til at sætte dybe, samfundskommenterende stød ind om rådne politikere, Europas afvikling, Londons udvikling og fornemmelsen af at være koblet af det moderne livs højhastighedstog. En novellesamling pakket ind i en digtsuite og serveret som rap med beats, der låner sin dunkle stemning fra triphop, grime og dancehall. Som The Streets med mere klar politisk vrede og lidt mindre musikalsk tæft".


Information

d. 7. okt. 2016

af

af

Emil Eggert Scherrebeck

d. 7. okt. 2016

"Kate Tempest tager på sin nye fremragende plade livtag med storpolitik og hverdagslig fremmedgjorthed ... Med et natursyn, der minder om romantikkens, og med et kritisk blik på både storpolitik og almindelige menneskers hverdagsvaner, opfordrer hun os gennem sin charmerende storladne rap til, at vi reparerer vores hjem, Jorden. Som en rapper, der disser en anden rapper i en battle, disser hun menneskeheden, og Let Them Eat Chaos er et veldrejet, vedkommende og fintmasket wake up call, hvor der ikke er nogen tvivl om, at hun vinder ordslaget ... Hun er inspireret af både William Blake og Wu Tang Clan. Og sådan fremstår Let Them Eat Chaos også. Som en perfekt blanding af vid, udsyn og britisk swagger ... Den helt store morale på pladen synes at være, at vi netop skal klare problemerne ved at stå sammen. Og noget af det ret utrolige ved Kate Tempest er, at hun slipper af sted med at have en morale på sin plade".