Det er næsten ti år siden, at vi sidst hørte noget til Botho Strauss i bogform herhjemme - det var med romanen fra 87 Den unge mand. Til gengæld har han i perioden været en jævnligt opført dramatiker på de danske teaterscener. Strauss ligger da også form- og indholdsmæssigt i forlængelse af både absurdister som Beckett og Brechts "Verfremdungs"-dramatik. Leve sløve lyve er 37 stykker kortprosa med snapshotagtige scenerier, hvoraf nogle er drømmelignende sekvenser med Stilleben-atmosfære; andre er mere traditionelt episke historier - dagligdags, essayagtige eller fantastiske. Teksterne har ingen tilsyneladende indbyrdes eller fortløbende sammenhæng, men udgør snarere en montage til et verdensbillede. Et verdensbillede, der ikke tilstræber at være helt, men repræsenterer elementer, personer, situationer og fortolkninger af eksistensen. Nogle af teksterne er smukke, stærke og koncentrerede - andre fænger ikke umiddelbart. Her er tale om ambitiøs og velmoduleret fiktion, der vil appellere til den åbensindede læser og den rutinerede låner med hang til litterære eksperimenter.