Bøger / skønlitteratur til børn

Lille Bjørn er slap og sløj


Beskrivelse


Billedbog. Lille Bjørn er blevet syg. Heldigvis har han mange gode venner blandt legetøjet, der opmuntrer ham. Bliver Lille Bjørn mon frisk igen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2014

af

af

Pia Petersen

d. 4. aug. 2014

Lille Bjørn er blevet syg og ligger helt slatten på sofaen. Heldigvis har han gode venner blandt de andre bamser, så de gør alt hvad de kan for at få ham på højkant igen. Men vil det mon lykkes for dem? Billedbog med rim for de 1-3-årige.

Pigens bamse Lille Bjørn er helt slået ud af sygdom, så han ligger bare og kigger ud i luften. Hest har et dækken som den lægger over Lille Bjørn, og And kommer med en kop varm mælk med honning. Lille Bjørn får det bedre, men er ikke helt frisk endnu. Gris finder sin allerbedste byggeklods, som Lille Bjørn må låne, og Isbjørn finder sit blå tørklæde, så Lille Bjørn kan blive rask igen. Alt legetøjet og pigen hjælper på hver deres måde med at få Lille Bjørn til at få det bedre og forhåbentlig ender han med at blive helt klar til at lege igen. Bogen er med solide papsider, så den kan tåle at blive læst mange gange. Teksten er med enderim. Illustrationerne er i stil med dem der er i forfatter/illustrators bog Juris rumfærd.

Sød og fin historie om Lille Bjørn og hans venner blandt legetøjet.

Der findes flere billedbøger om at være syg fx Stronks Atju! og Anton på sygebesøg af Berebrouckx. Denne bog udmærker sig ved at indholdet ikke er for uhyggeligt for de små.