Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Lille Krokodille og det flyvende tæppe


Beskrivelse


Lille Krokodille leger med et flyvende tæppe. Det er nu Store Isbjørns skovturstæppe, og så laver de skovtur med saftevand og chokoladekage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Else Lerche

2007

De to pegebøger om Lille Krokodille, Store Krokodille og Store Isbjørn vil blive ligeså elskede af de 1 1/2-3- årige, som de to tidligere titler med dem er.

Birde Poulsen har igen og igen vist, at hun har et særligt talent for at tegne natur og dyr. Pegebøgerne her er ingen undtagelse. De udtryksfulde illustrationer viser det enkle motiv over hele opslaget, men med en bred hvid margin, der samler billedet. Stregen er naturalistisk og levende, så dyrene fremstår med både charme og personlighed. Akvarellerne er malet i stærke farver, hvor grønt og gråhvidt dominerer. Illustrationerne rummer små pudsige detaljer, der udvider den enkle, stramt komponerede tekst, der med humor fortæller den lille historie. I den med hullet finder Lille Krokodille en skovl, Store Isbjørn graver et hul, som Lille Krokodille både forsvinder i og bader i, inden de planter en blomst i det. I den med tæppet fører efterårsblæsten et tæppe til Lille Krokodille. Han leger med det, men opdager, det er Store Isbjørns skovturstæppe. Så sidder de alle på det og spiser chokoladekage. Forsiderne minder om de andre bøger om Lille Krokodille. Bagsiderne rummer en kort tekst om indholdet.

Personernes roller minder meget om dem, de har i de forrige bøger Lille Krokodille på kælketur og Lille Krokodille i det store hav, 1997.

De to charmerende, veltegnede pegebøger rummer genkendelige temaer fra barnets verden, og de vil blive læst som de forrige.