Bøger / skønlitteratur til børn

Lille Kylling klik


Beskrivelse


Billedbog. Da lille Kylling får adgang til bondemandens computer, går hun helt shop-amok. Hun køber gaver og rejser til hele bondegården, men da hun skal mødes med sin nye online-ven, går det galt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2014

af

af

Merete Trap

d. 1. sep. 2014

En charmerende og pudsig fortælling, om hvordan man skal navigere på internettet, når man er lille og naiv. Bogen henvender sig til børn fra ca. 3 år, og kan fint bruges derhjemme eller i børnehaven, til en forebyggende snak om at være forsigtig, når man går på nettet.

En nat lister den lille kylling ind på bondemandens kontor, og tænder for computeren. Snart er hun i gang med at shoppe! Hun køber gaver til sig selv, de andre dyr, ja selv til bondemanden og efterhånden har hun sendt alle sine venner af sted på ferie. Da hun er alene tilbage, beslutter hun at lave en profil på nettet og finde en ny ven. Straks bliver hun venner med en anden kylling, og de beslutter at mødes. Men da lille kylling møder op på det aftalte sted, er det ikke en kylling, men ulven der venter på hende! Dette er et charmerende og pudsigt lille eventyr på rim, om et aktuelt emne, nemlig hvordan man navigerer på internettet. Bogen formidler på en sød og ikke alt for skræmmende måde, et budskab om at passe på sig selv og være på vagt, når man går på nettet og chatter. Det produktive makkerpar Willis og Ross behøver vist ikke nærmere introduktion, de har senest udgivet En forfærdelig fødselsdag, 2013.

Jeg kan ikke finde andre billedbøger om shoppende og chattende kyllinger, men bogen udfylder et hul, da det også er vigtigt for de yngste fra ca. 3 år, at lære at navigere på internettet.

En charmerende og pudsig fortælling, om de farer der lurer på internettet, når man er lille og naiv.



Informationer og udgaver