Bøger / skønlitteratur til børn

Lille Rosa er syg


Beskrivelse


Billedbog. Lille Rosa er sløj. Hun er forkølet og har feber. Hun får målt sin temperatur, får hostesaft og næsedråber. Snart er hun klar til at lege doktor med dukkerne og tøjkaninen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ulla Møller

2007

I forvejen er der seks bøger om Lars og tre om Rosa for de alleryngste. Disse to nye titler om sygdom og sundhed er en smule mere komplekse end de tidligere. De kan forstås af børn fra 2 år, og de kan anvendes et par år frem som udgangspunkt for en snak om hvad der sker ved en lægeundersøgelse og om, hvordan det er at have feber og være lidt småsløj. I Lille Lars hos lægen besøger den lille fyr på ca. 1 år lægen. Han bliver målt og vejet, kigget på og lyttet til. Han får også et lille prik, da han bliver vaccineret. Lars klarer det hele i stiv arm, og bogen kan afdramatisere 2-årsundersøgelsen hos lægen. I Lille Rosa er syg er Rosa forkølet, hun har feber og får målt sin temperatur. Lægen kigger forbi og ordinerer hostesaft og næsedråber, og snart er Rosa rask til at lege doktor med dukkerne. Både drenge og piger kan identificere sig med de to hovedpersoner med de store runde hoveder og den udtryksfulde mimik. Barnet er sat i fokus, og de voksne er kun til stede i udsnit som en hånd, der giver medicin, eller som et par trøstende arme når det gør ondt. I begge bøger spiller børnenes tøjdyr en central rolle. Illustrationerne er holdt i lyse farver og udstråler ro og tryghed også i lidt ubehagelige situationer som vaccination og måling af temperatur. Formatet er kvadratisk og passer godt i små hænder, og siderne i kraftigt papir kan holde til mange gennemlæsninger.



Informationer og udgaver