Lily-o

"Amerikanske Sam Amidon hører til vor tids ypperste fortolkere af USA's kolossale samling folk-traditionals, og det demonstrerer han nok en gang på dette hans femte album, Lily-O. Væk er de store orkestreringer signeret komponisten Nico Muhly, men til gengæld er den fremragende jazz-guitarist Bill Frisell hevet ombord, og det er en spændende disposition - ikke mindst når løjerne som på Down the Line og titelnummeret får lov at syre ud i improvisatorisk fremelskede eskapader".

"Oh my, what joyous noise. Sam Amidon's much-anticipated Nonesuch follow-up sets out its intent from the off: a no-holds-barred banjo-driven powerhouse version of Walkin' Boss (learned from Jeff Davis), fuelled by funk, grit, ringing guitar and that distinctive removed, rasping holler that Amidon inhabits so well. And so it continues - a sonic rush of an album: Amidon's "reimagined folk songs" allowing new shards of light to re-focus the listener on well-worn material ... Unfurling, twisting and turning, and uplifting music".

"På 'Lily-O' får han et af de seriøse ridderslag, idet han har overtalt Bill Frisell til at spille guitaren. Frisell er en konstant nysgerrig og paradoksalt stilren brobygger mellem tradition og nyfortolkning. Albummet består overvejende af omskrevne traditionals, og Amidon finder en fin balance ved at spænde over mere end et århundrede, uden at buksebagen sprækker. Folkemusik med elektronisk krydderi, hvor Amidons akustiske rødder snor sig rundt om Bill Frisells elektriske guitar. Der er godt tømmer på dette album indspillet i Island, men som sanger mangler Amidon det afgørende ekstra, som kunne have løftet sangene helt ind i nutiden".