I dette litterære testamente åbenbarer Aage Henriksen (f. 1921), hvordan en åndelig krise i slutningen af 50'erne førte ham til formanden for Rosenkreuzer-Selskabet i Danmark, Eli Wamberg. Det var i de år, Henriksen arbejdede på sin gode bog om Jens Baggesen, Den rejsende, 1961, der netop er tilegnet Wamberg, og allerede den bog er dybt præget af den viden om frimurerne m.v., der gennemsyrer den nu foreliggende. Her er Baggesen også behandlet, men som en bifigur. Centralt i bogen står fortolkninger af Goethes værker Eventyret, et stort set upåagtet drama, som karakteristisk nok har tiltrukket bl.a. Rudolf Steiner, og af Wilhelm Meisters læreår. I sidstnævnte påpeger Henriksen, hvordan Hamlet grundlæggende har præget stykket sammen med visdom og ritualer fra den frimurerverden, Goethe var fortrolig med. Frimurernes grundliggende historie "Hiram-legenden" fortolkes i denne sammenhæng i en meget personlig og engageret redegørelse for Goethes store roman, vel bogens vægtigste kapitel, selv om også kapitler om bl.a. Rudolf Steiner og Karen Blixen, som Henriksen jo kendte personligt, er indsigtfulde. Bogen føjer sig således fint til dette uortodokse og fascinerende forfatterskab.