Endnu en gang har Velthuijs begået en charmerende billedbog, hvor det nære og det universelle skildres på genial enkel vis. Denne med det samme persongalleri som Kærlighed, hvor den grønne frøog den hvide and så lykkeligt får hinanden. I Liv og død oplever de sorgen over døden - og glæden ved livet. Frø ser en solsort ligge på ryggen på jorden, han viser den til Gris og til And, demener den sover, alligevel er der noget forkert ved den. Hare kommer og ser straks, hvad der er galt. I fællesskab begraver de fire venner solsorten og oplever den højtidelige, smertelige ogfredfyldte stemning ved begravelsen og bliver bagefter, som en sund menneskelig reaktion, kåde og pjattede og leger til solen går ned, glade for at være til. Det er i al sin enkelthed aldelesfremragende, bevægende og nuanceret fortalt. Velthuijs formår at udtrykke sine personers følelser utrolig tydeligt og sammensat i sine farverige, naivistiske akvareltegninger. En billedbog af enkunstner, der forstår og har modtil at gøre store og små menneskelige følelser genkendelige for mennesker fra fire år og op.