Revyhistorikeren Erik Hvidt udgav sidste efterår den både sobre og entusiastiske biografi Liva. Når denne alligevel blegner i sammenligning med Poul Henningsens Livas regeringstid, der udkomførste gang i 1953, hænger det nok sammen med, at PH var en nøgleperson ved Livas hof i mere end 23 år. Kun to år efter hendes død satte han sig for at skrive om Livas liv. Med hendes egnescrapbøger og dagbøger under armen, opsøgte han en række af de mennesker, der var en del af Livas liv. Arne Weel, de andre ægtemænd Hans Kauffmann og Frits Hueg, sønnen Jørgen, Hertha Skårup,venner, bekendte, kollegaer o.s.v. - Men trods alle citaterne fra venner, presse og fra Livas dagbøger er det helt PHs bog. Samtiden tog til en vis grad afstand fra bogens afsløringer, men Livasfejl gjorde hende ikke til et dårligere mennesker i PHs øjne. Tværtimod. Ikke alt var selvforskyldt, og hun betalte altid selv prisen til sidst. PH har valgt at genoptrykke en mængde af Livas storeviser, også fra tiden inden deresfrugtbare og stormfulde samarbejde begyndte. Trods de 40 år på bagen er PHs bog stadig det bedste bud på en forståelse af mennesket Liva Weel.