"Townshend er med den karakteristiske hvide kedeldragt trukket i arbejdstøjet i såvel konkret som overført forstand og Daltrey er præcis så virilt velsyngende som i Tommy. Og så ruller de sig ellers ud; fra pomp og pragt til protopunket simplicitet, fra kaos til kontrol og tilbage igen og med en passende ekstensiv Tommy-sektion bestående af otte sange indlagt midtvejs".
