Livet bliver ikke genudsendt

Dette er en fortsættelse og en uddybning af Alting har sin pris fra 2002, hvor Diana Benneweis fortæller om sin opvækst i cirkusverdenen. Men hun fortæller også om sin psykiske lidelse, og dét forløb følger vi her videre på nærmeste hold. Vi er med helt nede i helvede at vende, med i kampen med dæmonerne - helt bogstaveligt. Jeg plejer ikke at lade mig personligt gribe af erindringsbøger, og da slet ikke af de, der behandles på forsiden af formiddagspressen, men her er en af de særlige, hvor man som læser møder en naturlig fortælleenergi, et spændstigt og nærværende sprog og intet unødigt sensationsjageri. Skildringen er faktisk uhyre dramatisk, men det hele fortælles ligeud og så naturligt, at troværdigheden holder hele vejen. Diana Benneweis fortæller på en måde, der må være givende for andre i lignende situationer. Hun deler ikke ud af sine erfaringer som "berømtheden", men fordi hun har noget på hjerte. Bogens redaktør, Knirke Eva Egede har naturligvis et stort ansvar for, at bogen har sin sammenhængskraft, og det er i det hele taget en smukt layoutet udgivelse. At Diana Benneweis valgte at skrive så ligeud om faderens død, er en skam for bogens modtagelse, det skygger en del for resten af den. Men den medfølgende debat har sat gang i interessen, også for den forrige erindringsbog.

Læs hele vurderingen