Bøger / skønlitteratur / noveller

Livet for begyndere


Beskrivelse


Små korte fortællinger, udformet som refleksioner eller satiriske udbrud, om hverdagsproblemer. Historierne fremstiller det vanvittige for at provokere fornuften.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Sanne Caft

2007

En lille samling af skæve fortællinger eller reflektioner eller satiriske udbrud fra den polske satiriker og dramatiker Slawomir Mrozek. Forside og bagside er præget af en næsten Storm P-agtig flue-vignet. Mrozek har fået oversat teaterstykker og radioteaterstykker i 1960-erne, 1970-erne og 1980-erne samt Elefanten, satiriske skitser i 1962. Historierne (i mangel af bedre ord) "fremstiller det vanvittige for at provokere fornuften." (fra inderflappen) De er korte, maksimalt seks sider og har hvert et klart fokus. De strækker sig fra: Afveksling, anarki, angst, bureaukrati over sund fornuft, depression, diplomati, egoisme til pensionsalder, revolution, skæbne, død og tidsfordriv. En typiske historie kunne handle om den tilsyneladende mumificerede mand, man en dag finder begravet under papirdyngerne på et (kommunistisk) kontor. Stor opstandelse og overvejelse over, hvorvidt han er et arkæologisk interessant fund. Indtil han bevæger sig og det konstateres, at han ikke er død. Hvilket får kontorfolkene til straks at begrave ham under bunkerne igen, så han kan ligge længe nok til at blive et arkæologisk fund, for "indtil videre kan det ikke svare sig at tale mere om det". (s. 18) Mrozeks satiriske tone minder dels om Günter Grass dels om Morti Vizki, om Wulff-Morgenthaler og lidt om Normalerweize - og dog er det helt egenartet. Til eftertanke og reflektion.


Weekendavisen

d. 8. juni 2007

af

af

Lars Bonnevie

d. 8. juni 2007


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 9 (2007)

af

af

Jannik Lunn

Årg. 153, nr. 9 (2007)