Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Livet på et vikingeskib


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2005

af

af

Jens Verner Nielsen

d. 21. sep. 2005

I rækken af udgivelser om vikingetiden udfylder bogen en plads som den korte og lettilgængelige introduktion for faglige læsere fra ca. 10 år. I en enkel og overskuelig form bliver der ikke bare givet fornuftige oplysninger, men også appetit på mere viden om livet dengang. Hvert opslag dækker et delemne med en kort brødtekst sat med store, åbne typer og holdt i et enkelt sprog med fremmedartede udtryk forklaret i ordlisten bagerst i bogen. Teksten er mest kommentarer til illustrationerne, der så til gengæld ikke har nogen egentlig billedtekst, heller ikke med faktaoplysninger om motivets oprindelse. Det er omhyggeligt udvalgte, ofte fritskrabede farvefotos, suppleret med en håndfuld informationsrige farvetegninger. Der er et enkelt billede i en fornuftig størrelse på hver side. Det er billederne, der leverer hovedparten af bogens oplysninger, kommenteret i brødteksten og suppleret med yderligere oplysninger i faktabokse på kulørt baggrund. Bogen kommer godt omkring emnet. Vi hører om skibsbyggeri og udrustning, krigs- og handelsskibe, opdagelser og landnam, kost og hygiejne, og der sluttes med en opskrift på vikingebrød! Bogen vil supplere Larsens bog i serien De små fagbøger og Villadsens i Første fakta. Fornuftigt stikordsregister og litteraturliste med webadresser slutter bogen.


Folkeskolen

Årg. 123, nr. 9 (2006)

af

af

Karsten Møller

Årg. 123, nr. 9 (2006)



Informationer og udgaver