Livsbekræftende fransk komedie om at komme ud over alderdommens bitterhed. Fra 15 år.
Tv-værten Gaspard Dassonville er 63 år, men fornægter sin alder og fører sig frem som en 30-årig med yngre elskerinder. Men alderen indhenter ham, da tv-stationen får en ny, ung chef, samtidig med at hans gamle, vrantne far Hubert bliver syg og på grund af mangel på plejehjemsplads flytter ind til ham i Paris. Hubert afviser alle hjemmehjælpere. Men pludselig dukker den unge slovenske Zana Kotnic op. Med sin charme, livslyst og måde at vise Hubert tillid på går hun lige i hans hjerte. Zana har mand og børn, men Hubert småforelsker sig i hende. Det samme gør Gaspard. Far og søn konkurrerer om hendes gunst og lærer at komme ud af alderdommens bitterhed.
Alderdom blev for alvor sat på dagsordenen som filmtema med Michael Hanekes Amour, men dokumentarfilminstruktøren Nick Quinns spillefilmdebut er som klassikeren Gnavne gamle mænd en feel good komedie, der formår at lægge en anderledes vinkel på det at blive gammel, og som i De urørlige får den hjælpeløse og hjælperen gavn af hinanden.
Zana er "Livets blomst", der giver de to gamle livsmodet tilbage. Men den franske titel "La fleur de l'age" betyder også at være i sin bedste alder, og det er netop det far og søn lærer at sætte pris på. Der ydes fine skuespilpræstationer af den 81-årige Jean-Pierre Marielle og Pierre Arditi som far og søn, der i en sen alder kommer tættere på hinanden. Filmen undgår alle klicheer og er fuld af livskraft.