Bøger / faglitteratur / erindringer

Livets fortællinger : blade fra 14 helt almindelige menneskers liv


Beskrivelse


Fjorten danskere fortæller deres livshistorier, beretter om skelsættende begivenheder eller ræsonnerer over forskellene på tilværelsen i dag og dengang, de voksede op.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2013

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 20. dec. 2013

Et spændende nyt bidrag til vores mange gode erindringsbøger - her fortæller "14 helt almindelige" mennesker deres livshistorie. Det kan en formidlende hånd nemt finde interesserede lånere til, og som inspiration til tilsvarende brug er den oplagt at præsentere i fx aktivitetscentre, efterlønsklubber og lokalhistoriske foreninger.

Bibliotekar Vibeke Sølling har på sit arbejde i Næstved og Fuglebjerg Bibliotek gennemført et projekt om skrivning af livshistorie. Det blev støttet af Kulturstyrelsen, og rigtig mange interesserede sluttede op om det. 14 af deltagerene får i denne bog udgivet deres erindringer, som er så almene og velskrevne, at de kan læses overalt i landet. Nogle fortæller om en bestemt skelsættende episode i deres liv, fx utroskab eller en ungdomsforelskelse, andre ræsonnerer over forskellen på tilværelsen i dag og dengang, de voksede op. Bagerst i bogen præsenterer Sølling en stikordsliste med spørgsmål, der kan hjælpe andre med at få begyndt at skrive.

Ligger i forlængelse af den interesse og aktivitet, som fx bogen Grav, hvor du står fik vakt tilbage i 1980'erne. Begrebet beskriver Dorthe Kirkegaard Thomsen i sin Livshistorier i serien Tænkepauser.

En anbefalelsesværdig udgivelse, der rammer lige ned i nogle aktuelle og væsentlige arbejdsopgaver, som er oplagte for fx biblioteker at understøtte og igangsætte, eksempelvis Fuglebjerg Biblioteks ønske om at sætte "fokus på kulturelle oplevelser og deres gavnlige indvirkning på vores liv og helbred.".