Film / nonfiktion

Livtag : portræt af billedhugger Gerda Thune Andersen


Beskrivelse


Den danske billedhugger Gerda Thune Andersen (f. 1932) fortæller om sin tilgang til livet og kunsten, og vi følger den kunstneriske skabelsesproces i værkstedet og møder hende til fernisering, i støberiet og sammen med kolleger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2012

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 28. sep. 2012

Her portrætteres billedkunstneren Gerda Thune Andersen, og filmen er en fin indgangsvinkel til en spændende kunstner.

Gerda Thune Andersen (f. 1932) er billedkunstner uddannet på Kunstakademiet. Hun arbejder i jern, gips, beton, voks, bronze og træ, og hendes værker er både naturalistiske portrætbuster, abstrakte bronzerelieffer og installationer. Filmen viser årstidernes skiften, og GTA viser frem af sine værker, især "Flowing water - drifting land" og "Kupler - dome or die". Hun beretter om sin vej til at blive kunstner, om sine mange rejser, om hvad der betyder noget for hende - og om at miste interessen for det færdige værk, der ikke mere kan ændres på. Instruktøren Annette Skov er selv kunstner og spreder sig vidt i sit arbejde: film, bøger og foto.

Filmen er en i en lang række af film om og med danske nutidskunstnere, fx Rejsen til de dødes land (om Christian Lemmerz) og Katy's Convoy (om Nina Saunders).

En dejlig portrætfilm om et spændende menneske: billedkunstneren Gerda Thune Andersen. Falder på et tørt sted, idet hun (udover i sin kunst) "kun" findes omtalt i avisartikler.



Informationer og udgaver