Max pinlig er en dansk børnefilm i den særlige socialrealistiske tradition, hvor en relevant og undertiden smertefuld skildring af for børn væsentlige problemkomplekser pakkes ind i et nødvendigt lag af befriende humor og tankeflugt. Målgruppen er primært lidt større børn, men det er vigtigt at påpege, at Max pinlig er en af den slags børnefilm, som også voksne kan holde ud at se.
Max synes, at hans mor opfører sig pinligt, men på den anden side er det så arveligt, at han også selv er blandt de pinligste af alle pinlige! Max har yderligere problemer med skolekammeraterne og står konstant i feltet med mobbeofre. Han er egentlig lun på naboen Esther, men bager samtidig på Ofelia, som skal være årets Luciabrud. Og i et noget klodset forsøg på at blive populær, gør han Ofelia ked af det og sårer på længere sigt også sin bedste ven Hassan. Max er simpelthen så pinlig.
Den filmskoleuddannede instruktør Lotte Svendsen brød den danske filmmur med novellefilmen Royal blues, 1997 og filmen Bornholms stemme, 1999 og afslørede et satirisk talent med social omsorg og hjertet på rette sted. I Max pinlig, 2008, der viderefører karakterer og univers fra tv-serien Max, 2007, genkender man dette klare sociale sigte og kærlighed til de uanset alder små personer, og Max er oplagt i familie med en så prominent karakter som Ivan Olsen fra Gummi Tarzan, 1981.
Der er tale om en low budget-film, men instruktøren udnytter alligevel de muligheder, som stoffet indeholder. Anbefales.